Nitratforurening af grundvandet er en af Danmarks største miljøudfordringer. Når nitrat siver ned i vores grundvand, udgør det ikke kun en trussel mod miljøet, men også mod vores vandforsyninger. Vi ser nærmere på, hvordan nitraterne finder vej ned i grundvandet, og hvilke konsekvenser det har for vores drikkevand.
Hvordan nitrater ender i grundvandet
Nitrater stammer primært fra landbrugets anvendelse af gødning. Når kvælstofholdigt gødning spredes på markerne, omdannes en del af kvælstoffet til nitrat. Denne proces er naturlig, men problemet opstår, når planterne ikke optager al nitraten.
Danmarks særlige geologi spiller en afgørende rolle i nitratforureningen. Især de forurenende stoffer i vand som nitrat kan nemt transporteres gennem:
- Underjordiske tunneldale fra istiden, fyldt med sand og grus, der fungerer som direkte transportveje
- Sandede jordlag med høj hydraulisk ledningsevne, der tillader hurtig nedsivning
- Områder med begrænset lerindhold, som ellers ville kunne bremse nitratens bevægelse
- Sprækker i kalklag, der giver nitraten adgang til dybere grundvandsmagasiner
Disse geologiske forhold betyder, at nitrater i nogle områder kan trænge dybt ned (helt op til 10 meter under havniveau) og bevæge sig over lange afstande uden at blive nedbrudt eller filtreret naturligt. Særligt i Nordjylland omkring Aalborg er tunneldale særligt udbredte, hvilket gør området ekstra sårbart for nitratforurening.
Sundhedsrisici ved nitrat i drikkevand
Nitratforurenet drikkevand udgør flere potentielle helbredsproblemer. Når nitrater indtages, kan de i kroppen omdannes til nitrit, som påvirker blodets evne til at transportere ilt. Dette er især problematisk for spædbørn, der kan udvikle den såkaldte “blå baby-syndrom” (methæmoglobinæmi).
Langvarig eksponering for høje nitratkoncentrationer er blevet forbundet med:
- Øget risiko for tarmkræft, hvor nitrat omdannes til kræftfremkaldende nitrosaminer
- Maveproblemer og fordøjelsesvanskeligheder
- Påvirkning af skjoldbruskkirtlens funktion ved høj eksponering
- Potentiel negativ påvirkning af iltoptagelsen i blodet hos sårbare grupper
EU og Danmark har fastsat grænseværdier for nitrat i drikkevand på 50 mg/l som maksimalt tilladelige værdi, mens 25 mg/l anvendes som vejledende værdi. Disse grænseværdier skal beskytte forbrugerne, men i følge GEUS blev der i en rapport om grundvandsovervågning fra 2024 beskrevet følgende:
“I vandforsyningsboringerne blev der dog i perioden 2019-2023 fundet nitrat med koncentrationer over 50 mg/l ned til 70-80 m u.t. i enkelte boringer. Der er også fundet nitratkoncentrationer med op til 50 mg/l i vandforsyningsboringer, som er dybere end 100 m u.t.”
Det betyder, at vandet ikke lever op til de lovmæssige krav og anses for sundhedsskadeligt, hvilket kan føre til, at boringer lukkes eller at der skal iværksættes andre tiltag for at sikre drikkevandskvaliteten.
Rapporten bekræfter dermed, at der stadig findes aktive drikkevandsboringer i Danmark, hvor nitratindholdet overstiger den lovmæssige grænseværdi.
Geografiske forskelle i nitratbelastningen
Nitratforureningen af grundvandet er ikke jævnt fordelt over hele Danmark. Geologi, landbrugspraksis og andre faktorer skaber betydelige geografiske forskelle. Disse forskelle er vigtige at forstå, når man vurderer risikoen for den enkelte forbruger.
I områder med sandede jorde og tunneldale er risikoen for nitratudvaskning særligt høj. Eksempelvis viser målinger i områder omkring Aalborg ofte betydeligt højere nitratkoncentrationer end landsgennemsnittet. Omvendt kan områder med lerholdig jordbund have en vis naturlig beskyttelse mod nitratnedsivning.
Denne ujævne fordeling betyder, at nogle vandværker er mere udsatte end andre. Dette understreger vigtigheden af regelmæssig vandkvalitetskontrol.
For at forstå den lokale risiko kan forbrugere kontakte deres vandforsyning eller få testet deres private vandforsyning for nitrat og andre skadelige stoffer som PFAS eller pesticider.
Sådan beskytter du dig mod nitrat i drikkevandet
Det er vigtigt at understrege, at langt det meste danske postevand overholder grænseværdierne for nitrat, og at vandværkerne generelt er gode til at filtrere vandet eller blande vand fra forskellige boringer for at reducere nitratindholdet.
Som forbruger har du dog flere muligheder for at sikre dig helt mod nitratbelastet drikkevand. Her er en række praktiske trin, du kan følge:
- Undersøg din vandforsyning: Tjek din kommunes eller dit vandværks hjemmeside for oplysninger om nitratindhold i dit postevand.
- Få testet dit vand: Hvis du har egen boring er det vigtigt at få testet vandkvaliteten regelmæssigt, gerne årligt.
- Brug vandfiltre: Overvej at installere vandfiltre, der kan reducere nitratindholdet. Omvendt osmose-filtre eller ionbytnings filtre er særligt effektive mod nitrater.
- Hold dig informeret: Følg med i lokale vandkvalitetsrapporter og myndighedernes anbefalinger.
Nitratforureningens miljømæssige konsekvenser
Ud over de sundhedsmæssige bekymringer ved nitrat i drikkevandet, har nitratforurening også alvorlige miljømæssige konsekvenser. Når nitratholdigt grundvand siver ud i vandløb, søer og kystnære områder, skaber det ubalance i økosystemerne.
Dette kan observeres gennem:
- Algeopblomstring i søer og fjorde, som forbruger ilten i vandet
- Iltsvind i kystnære områder, der skaber “døde zoner” for fisk og andre vandlevende organismer
- Forstyrrelse af biodiversiteten i vandmiljøet
- Nedsat vandkvalitet i rekreative områder som strande og badesøer
I Danmark har vi set, hvordan nitratholdigt grundvand kan sive direkte ud i kystnære områder som Skive Fjord gennem underjordiske tunneldale, uden først at passere gennem overfladevand, hvor en del af nitraten kunne være blevet nedbrudt naturligt. Dette skaber særlige udfordringer for vandmiljøet og de organismer, der lever der.