Pesticider bruges til at bekæmpe ukrudt, skadedyr, svampe og plantesygdomme, men deres tilstedeværelse i miljøet og fødevarer har vakt stigende bekymring i Danmark.
Selvom pesticidrester sjældent kan ses eller lugtes, udgør de en sundhedsrisiko over tid. Heldigvis er der flere måder, hvorpå vi kan beskytte os selv og naturen mod disse stoffer.
Hvad er pesticider, og hvorfor er de et problem?
Pesticider er kemiske stoffer designet til at bekæmpe organismer, der for eksempel kan skade landbrugsafgrøder – herunder insekter, svampe og ukrudt. De har været anvendt i dansk landbrug i årtier og findes i mange former: herbicider, fungicider og insekticider.
Problemet med pesticider er, at de ikke altid forbliver, hvor de bliver sprøjtet. Nogle nedbrydes hurtigt i miljøet, mens andre kan ophobes i jorden, sive ned i grundvandet og ende i vores fødevarer. Derudover kan de påvirke biodiversiteten og være sundhedsskadelige for både mennesker og dyr.
Selvom pesticider især forbindes med landbruget, bruges de også i haver, byrum, industri og byggeri – typisk til at bekæmpe ukrudt, svampe og skadedyr.
I private haver bruges pesticider ofte til at bekæmpe ukrudt mellem fliserne, svamp på prydplanter og insekter som myrer og snegle. Produkter som ukrudtsmidler til indkørsler, svampemidler til roser og myregift er almindeligt tilgængelige i havecentre og byggemarkeder.
I offentlige områder – såsom stier, parker og rabatter langs veje og jernbaner – anvendes pesticider af kommuner og driftsselskaber for at holde ukrudt og skadedyr nede. Det sker for at sikre tilgængelighed, æstetik og ikke mindst sikkerhed, for eksempel ved at forhindre glatte belægninger eller rodnet, der beskadiger asfalt.
Inden for anlæg og byggeri bruges pesticider i visse tilfælde til at beskytte tekniske installationer og bygninger mod uønsket plantevækst. Det kan fx være omkring fjernvarmerør, kabelføringer eller ved bygningers fundamenter, hvor ukrudt og rødder kan gøre skade over tid. Her anvendes ukrudtsmidler målrettet for at sikre holdbarhed og funktionalitet.
Hvordan ender pesticider i vores drikkevand?
Pesticider sprøjtes ofte direkte på marker, græs eller jord. Når det regner, kan rester af pesticiderne blive skyllet med regnvandet ned i jorden og videre til grundvandet. Særligt i områder med sandet jord, som findes mange steder i Danmark, sker der let nedsivning til grundvandsmagasinerne.
Ja, din beskrivelse stemmer overens med de nyeste officielle tal fra GEUS.
GEUS’ opgørelse for 2023 viser, at der blev fundet pesticidrester i cirka hver anden (50,9 %) af de undersøgte drikkevandsboringer i Danmark, og i 2024 steg andelen til 55,7 %. I 2023 var der altså fund af pesticidrester i op mod hver anden boring – og ifølge Danmarks Naturfredningsforening og GEUS har der i flere år været fund af pesticidrester i op mod hver fjerde eller hver tredje boring, afhængigt af opgørelsesmetode og periode.
Rapporterne fra GEUS fremhæver også, at nogle af de fundne stoffer er gamle pesticider, som har været forbudt i årtier, men som stadig findes i jorden og grundvandet.
Den relevante rapport er GEUS’ opgørelse over pesticidrester i drikkevandsboringer, offentliggjort i starten af 2024 med tal for 2023. Du kan finde rapporten og de tilhørende data på GEUS’ hjemmeside under nyheder og VAP-rapporter:
- GEUS: Ny rapport fra VAP om udvaskning af pesticider1
- GEUS: Nye officielle tal – rekordhøjt niveau af pesticider i vandboringer24
Disse kilder dokumenterer, at der i 2023 blev fundet pesticidrester i op mod hver anden drikkevandsboring, og at der fortsat findes rester af gamle, forbudte pesticider i det danske grundvand.
Selvom pesticider i grundvandet ikke nødvendigvis betyder, at drikkevandet er sundhedsskadeligt lige nu og her, skaber det bekymring, især fordi nogle stoffer har vist sig at være mere stabile i miljøet end tidligere antaget.
Flere organisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening, har gentagne gange advaret om konsekvenserne for både drikkevand og natur. Direktør Maria Reumert Gjerding udtalte i 2024, at “vi ikke længere kan tage rent drikkevand for givet, hvis vi ikke får styr på sprøjtegiftene.”
Hvad gør pesticider ved sundheden?
De fleste pesticidrester i fødevarer og vand findes i meget små mængder, men langvarig eksponering kan alligevel have sundhedsmæssige konsekvenser. Miljøstyrelsen vurderer i deres materiale fra 2023, at visse pesticider kan være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller påvirke nervesystemet. Miljøstyrelsen omtaler pesticiders sundhedsrisici, herunder stoffet asulam, som er klassificeret som hormonforstyrrende og potentielt kræftfremkaldende med alvorlige virkninger på menneskers helbred og miljøet. Derudover indeholder Miljøstyrelsens publikationer en risikovurdering af pesticider, hvor flere stoffer vurderes at have skadelige egenskaber i henhold til EU’s kemikalielovgivning (CLP-forordningen), herunder hormonforstyrrende og neurotoksiske effekter.
Sammenfattende bekræfter Miljøstyrelsens officielle vurderinger fra 2023, at visse pesticider udgør betydelige sundhedsrisici, herunder hormonforstyrrelser, kræft og påvirkning af nervesystemet.
| Sundhedseffekt | Beskrivelse |
|---|---|
| Hormonforstyrrelser | Nogle pesticider kan påvirke hormonsystemet og føre til fertilitetsproblemer. |
| Kræft | Der er mistanke om sammenhæng mellem eksponering for visse pesticider og øget kræftrisiko, bl.a. for non-Hodgkin lymfom. |
| Nervesystempåvirkning | Særligt børn er sårbare over for pesticider, der kan påvirke hjerneudviklingen. |
| Allergi og astma | Pesticidrester i indendørsmiljøer er blevet sat i forbindelse med øget risiko for allergiske reaktioner og astma. |
| Lav fødselsvægt og misdannelser | Gravide, der udsættes for pesticider, har større risiko for at føde børn med lav fødselsvægt eller medfødte skader. |
Pesticider i Danmark – hvad siger myndighederne
I Danmark er der fastsat grænseværdier for pesticidrester i både fødevarer og drikkevand. For drikkevand gælder en grænse på 0,1 mikrogram per liter for hvert enkelt pesticid og 0,5 mikrogram per liter for summen af alle pesticider – en af de strengeste reguleringer i EU.
Miljøstyrelsen fører løbende kontrol med drikkevandet og offentliggør data om pesticidfund i vandboringer. Hvis grænseværdier overskrides, kan vandværker blive tvunget til at lukke boringer og finde alternative kilder. Kommunerne har desuden ansvar for at føre tilsyn med landbrugets brug af pesticider og sikre, at reglerne overholdes.
Siden 1990’erne er flere hundredvis af pesticider blevet forbudt eller udfaset i Danmark. Alligevel bliver nogle af disse stoffer stadig fundet i grundvandet den dag i dag – blandt andet DMS og BAM, som stammer fra ældre pesticider brugt mod ukrudt.
Hvordan bliver pesticider fjernet fra drikkevandet, og hvad kan du selv gøre?
I Danmark renses grundvandet typisk ved hjælp af simple iltning og filtrering, men disse metoder fjerner ikke pesticider effektivt. Derfor anvender flere vandværker i dag avancerede teknologier som kulfiltrering eller membranfiltrering for at fjerne pesticidrester.
Kulfiltrering er blandt de mest anvendte metoder. Her føres vandet gennem aktivt kul, som kan binde pesticidrester. Det er dog ikke altid tilstrækkeligt, og metoden skal ofte suppleres med andre teknologier, især i områder med høj forurening.
Som forbruger kan du også tage egne forholdsregler. Eksempelvis kan du:
- Bruge vandfilterkander med kulfiltrering, som blandt andet mærket BRITA bruger i sine vandfiltre. Du kan læse mere om BRITA MAXTRA PRO (som også er designet til at blødgøre vandet) eller BRITA MicroDisc.
- Installere et filtersystem på vandhanen eller under vasken.
- Undgå at købe frugt og grønt med høj pesticidbelastning fx ved at vælge økologiske varer.
- Skylle og skrælle frugt og grøntsager grundigt.
Hvis du bor i et område, hvor pesticidfund i grundvandet er dokumenteret, kan det være en god idé at følge med i dit lokale vandværks kvalitetsrapporter og være opmærksom på eventuelle tiltag eller ændringer.
Pesticider er en kompleks størrelse med store konsekvenser – både for miljøet og sundheden. Det kræver fortsat politisk fokus, teknologiske løsninger og ikke mindst, at vi som borgere er opmærksomme på, hvor vores vand og fødevarer kommer fra.